ALN Retail blev etableret sommeren 2015. Et forholdsvis nyt firma, men med en mere end 30 år lang baggrund inden for kasseapparatbranchen (Howeni, Daki & Hanson, Cash Com Data). Vi har en seriøs, omend uformel tilgang til den store kundekreds og samarbejdspartnere som har været rygraden i vores daglige virke gennem alle årene. Dette, suppleret med et produktsortiment af driftsikre løsninger og pålidelige leverandører, vil også fremover være garanti for at vi kan yde den support og service som vores kunder rimeligvis forventer.

Vi har valgt at videreføre salg og service på Sam4s kasseapparater, touch terminaler og printere. Og sommeren 2016 supplerede vi med ICRTouch. Ikke bare et kassesystem, men en fuldendt palet af software produkter som gør os i stand til at tilbyde komplette løsninger. Og selv om der således er tale om relativt nye produkter i Danmark, har vi med ICRTouch fået en start som allerede har overgået vores vildeste forventninger. ICRTouch er en af Europa's absolut førende leverandører af komplette softwareløsninger til restauranter, caféer og detail. Og vi har ingen grund til at tvivle på potentialet og perspektiverne for markant udbredelse også i Danmark. At tilliden er gensidig har ICRTouch bekræftet gennem vores kåring som årets internationale partner 2021. 

Selvom vi har en indgående ekspertise specielt indenfor restaurant løsninger, tilbyder vi også systemer til alle andre brancher, uanset om forretningskonceptet er café, kantine, fastfood, detailbutik eller andet. Vi står selv for salg, installation og efterfølgende service og support. Og har desuden kompetente forhandlere, geografisk spredt over hele landet.

Allan Nielsen