ALN Retail blev etableret sommeren 2015. Et forholdsvis nyt firma, men med en mere end 30 år lang baggrund inden for kasseapparatbranchen (Howeni, Daki & Hanson, Cash Com Data). Vi har en seriøs, omend uformel tilgang til den store kundekreds og samarbejdspartnere som har været rygraden i vores daglige virke gennem alle årene. Dette, suppleret med et produktsortiment af driftsikre løsninger og pålidelige leverandører, vil også fremover være garanti for at vi kan yde den support og service som vores kunder rimeligvis forventer.

Vi har valgt at videreføre salg og service på Sam4s kasseapparater, touch terminaler og printere. Og vi er desuden importør og agent for Tabby systemet i Danmark. Og sommeren 2016 supplerede vi med ICRTouch. Ikke bare et kassesystem, men en fuldendt palet af software produkter som gør os i stand til at tilbyde komplette løsninger til såvel restauration og detail. Og selv om der således er tale om relativt nye produkter i Danmark, har vi med ICRTouch fået en start som allerede har overgået vores vildeste forventninger. Vi er ikke i tvivl om potentialet og perspektiverne for markant udbredelse også i Danmark i de kommende år. En tiltro og en tillid som udvikleren også har bekræftet, da vi netop har modtaget et stort skulderklap gennem vores kåring som årets internationale partner.

Selvom vi har en indgående ekspertise specielt indenfor restaurant løsninger, tilbyder vi også systemer til alle andre brancher, uanset om forretningskonceptet er café, kantine, fastfood, detailbutik eller andet. Vi står selv for salg, installation og efterfølgende service og support. Og har desuden kompetente forhandlere, geografisk spredt over hele landet.

 

Allan Nielsen